FJORDLANDET

Skulptur- og stenhuggerværksted

Linoleumstryk

Originale linoleumstryk kan købes - trykformat A-4 på 250 gr hvidt trykpapir - pr. stk kr. 750 uden ramme men med personlig dedikation.

Historien om en forvandling

2010 havde den samme månefase slut på året som for en hel del år tilbage: Fuldmåne på årets længste nat og korteste dag.

Dengang blev den tilbragt i det nordvestligste Jylland, hvad man i mytisk sprog kunne have kaldt det yderste Thule. Landskabet var som beskrevet pisket og arret og ugæstfrit. Her var sjælens absolutte nulpunkt.

Som en modvægt mod det almindelige hysteri på den tid af året, var det intenst at opdage den afhængighed af årstiden, solhvervet og månefasen, som vi stadigvæk er underkastet som en del af naturens væsener.

Til hvert billede hører et kapitel af Svanekonkylien - en måneforvandling. Tryk på billedet for at læse historien.

Det er sent på året, sent i december - årets korteste dag og længste nat. En gruppe træer i et uvejsomt landskab står med sammenpiggede kroner. Stormenes stride retning har givet dem en ydmyg holdning. Mark og eng er pisket ud i arret, arrig overflade. Denne længste nats blæst river skyggevæsener over himlen i vilde ridt. Den fimbule nats mørke har blotlagt alle lyde.

Ud på natten dukker stilheden op. Kronerne er alligevel ikke filtrede ind i hinanden. På afstand gav de nøgne grene gevirgny. Tæt på fryser de til glasklang. Det forreste træ skiller sig ud fra gruppen. Det er knap så ydmygt, men det har stået stejlere engang. Stilheden trækker umærkeligt månen med sig. Det knirker knarvorrent i træet. Stilheden puster en sky frem af den klare nattehimmel. Lokkende, bølgende indhyller hun træet, fortryller det med sine luftige løfter.

Et uvejr bryder løs. Træet krummer rødder og bøjer af, det bedste, det har lært. Men det er som om hver anstrengelse for at stå fast løsner rødderne en smule mere fra det faste tag i jorden, hver føjen sig for vinden driver af sted med det i stedet for at give efter. Men det er ingen rigtig vind. Uvejret er et andet end det vante. Træets ansigt kommer op og ud og vonder sig i angst og smerte. Vendt ud og kommet frem, farer dets åsyn op mod natten. Det flagrer uden mål. Rodløst rives det med.

Når vinden brister, sønderslides sjælen. Når sjælen splittes, fløjter vinden kun en eneste tone. Træet tæller år og minder. Mindes dunkelt - lys og andre tider. Stiger op fra bunden af sit tørkes armod. Klatrer trin for trin, forvandles nu til andre væsner, fra træ til tyr, fra tyr til tjur. Og albatrossens vingefang vil bredes ud om føje tid, og rejsen mod et indre kan begynde. Når morgensolen gryr, vækkes ydre liv til dåd, mens nattehimlens måne har draget indre kraft af dvale.

Bevinget, snart i styrtdyk snart i glideflugt passeres angstens indre slugt. Med ankomst til et mildt og briset daggry, budt velkommen af et håndfingret træ. På lykke og fromme underlagt en kvindelunesky, fuldstændig blottet uden ly og uden læ. Beagt månens korona. Bestig livets trone.

Der findes øjeblikke, hvor tidens hastigt vigende horisont omspændes, knuges og favnes af forklarelsens vingefang. Da danser glæden fra sorgen. Lysten hujer ad smerten, alvoren kvæles af boblende latter og længslen finder sit savn under det knopfyldte og blomsterduftende træ. Og omsider viger det tungt klæbende tidevand og et lettelsens vindstrøg vajer over månedalen.

Af måneasken og tidevandsfaldet stiger og glider svanekonkylien knejsende og tvekønnet med en kongedronnings værdighed, fra dybet af muslingeskødet bruser uendelig sfærisk musik. Mytisk kraft vælder af skallens hvælving. I væsenets vingefang skuer de fem sansers øjne med synet, der ser gennem tiden, med hørelsen, der hører sangvinsk, med følelsen af omverdenen, med duft af erindringen og med smagen af livets pulsslag. Og et nyt år kan begynde.

Antal besøg: